Salme 64

1 Til Sangmesteren. En Salme af David.

In finem. Psalmus David. [Exaudi, Deus, orationem meam cum deprecor; a timore inimici eripe animam meam.

2 Hør, o Gud, min Røst, naar jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

Protexisti me a conventu malignantium, a multitudine operantium iniquitatem.

3 skjul mig for Ugerningsmændenes Raad, for Udaadsmændenes travle Hob,

Quia exacuerunt ut gladium linguas suas; intenderunt arcum rem amaram,

4 der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord paa Buen

ut sagittent in occultis immaculatum.

5 for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

Subito sagittabunt eum, et non timebunt; firmaverunt sibi sermonem nequam. Narraverunt ut absconderent laqueos; dixerunt: Quis videbit eos?

6 Ihærdigt lægger de onde Raad, skryder af, at de lægger Snarer, siger: »Hvem skulde se os?«

Scrutati sunt iniquitates; defecerunt scrutantes scrutinio. Accedet homo ad cor altum,

7 De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke — og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

et exaltabitur Deus. Sagittæ parvulorum factæ sunt plagæ eorum,

8 Da rammer Gud dem med en Pil, af Slaget rammes de brat;

et infirmatæ sunt contra eos linguæ eorum. Conturbati sunt omnes qui videbant eos,

9 han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster paa Hovedet;

et timuit omnis homo. Et annuntiaverunt opera Dei, et facta ejus intellexerunt.

10 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Gerning; de retfærdige glædes i HERREN og lider paa ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!

Lætabitur justus in Domino, et sperabit in eo, et laudabuntur omnes recti corde.]