Salme 64

1 Til Sangmesteren. En Salme af David.

神よわがなげくときわが聲をききたまへ わが生命をまもりて仇のおそれより脱かれしめたまへ

2 Hør, o Gud, min Røst, naar jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

ねがはくは汝われをかくして惡をなすものの陰かなる謀略よりまぬかれしめ不義をおこなふものの喧嘩よりまぬかれしめ給へ

3 skjul mig for Ugerningsmændenes Raad, for Udaadsmændenes travle Hob,

かれらは劍のごとくおのが舌をとぎ その弓をはり矢をつがへるごとく苦言をはなち

4 der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord paa Buen

隠れたるところにて全者を射んとす俄かにこれを射ておそるることなし

5 for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

また彼此にあしき企圖をはげまし共にはかりてひそかに羂をまうく 斯ていふ誰かわれらを見んと

6 Ihærdigt lægger de onde Raad, skryder af, at de lægger Snarer, siger: »Hvem skulde se os?«

かれらはさまざまの不義をたづねいだして云われらは懇ろにたづね終れりと おのおのの衷のおもひと心とはふかし

7 De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke — og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

然はあれど神は矢にてかれらを射たまふべし かれらは俄かに傷をうけん

8 Da rammer Gud dem med en Pil, af Slaget rammes de brat;

斯てかれらの舌は其身にさからふがゆゑに遂にかれらは蹟かん これを見るものみな逃れさるべし

9 han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster paa Hovedet;

もろもろの人はおそれん而して神のみわざをのべつたへ その作たまへることを考ふべし

10 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Gerning; de retfærdige glædes i HERREN og lider paa ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!

義者はヱホバをよろこびて之によりたのまん すべて心のなほきものは皆ほこることを得ん