Salme 64

1 Til Sangmesteren. En Salme af David.

Ó, Drottinn, hlustaðu á neyðaróp mitt, verndaðu mig!

2 Hør, o Gud, min Røst, naar jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

því að hópur af þorpurum og bófum hafa gert samsæri gegn mér.

3 skjul mig for Ugerningsmændenes Raad, for Udaadsmændenes travle Hob,

Orð þeirra eru eins og rýtingur í bakið. Þeir hvæsa á mig og nísta hjarta mitt.

4 der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord paa Buen

Þeir senda mér kaldar kveðjur úr launsátri, vinna verk sín í skyndi, eru hvergi smeykir.

5 for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

Þeir sitja á svikráðum. Hittast á laun og leggja gildrur fyrir aðra. „Þetta sér enginn, “segja þeir.

6 Ihærdigt lægger de onde Raad, skryder af, at de lægger Snarer, siger: »Hvem skulde se os?«

Þeir upphugsa ill verk og segja „Nú er allt klappað og klárt!“Hjörtu þeirra fyllast illsku og svikum.

7 De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke — og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

En Guð mun slá þá til jarðar. Eins og hendi sé veifað hittir örin þá

8 Da rammer Gud dem med en Pil, af Slaget rammes de brat;

Tunga þeirra verður þeim að falli. Menn hrista höfuðið yfir þeim og

9 han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster paa Hovedet;

ótta slær á alla. Þeir játa mikilleik Guðs og hans voldugu verk, gefa gætur að því sem hann gerir.

10 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Gerning; de retfærdige glædes i HERREN og lider paa ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!

En hinir trúuðu munu fagna í Drottni, leita hjálpar hans og hrósa sigri með honum.