Salme 64

1 Til Sangmesteren. En Salme af David.

Don mai bi da kaɗe-kaɗe. Zabura ta Dawuda. Ka ji ni, ya Allah, yayinda nake faɗin abin da yake damuna; ka tsare raina daga barazanan abokin gāba.

2 Hør, o Gud, min Røst, naar jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

Ka ɓoye ni daga ƙulle-ƙullen mugaye, daga daure dauren wannan taro masu aikata mugunta.

3 skjul mig for Ugerningsmændenes Raad, for Udaadsmændenes travle Hob,

Sukan wāsa harsunansu kamar takuba su harba kalmominsu kamar kibiyoyi masu kisa.

4 der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord paa Buen

Sukan yin kwanto su harbi marar laifi; sukan yi harbi nan da nan, ba tsoro.

5 for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

Sukan ƙarfafa juna a mugayen ƙulle-ƙullensu, sukan yi magana yadda za su ɓoye tarkunansu; su ce, “Wa zai gan su?”

6 Ihærdigt lægger de onde Raad, skryder af, at de lægger Snarer, siger: »Hvem skulde se os?«

Sukan yi ƙulle-ƙullen rashin adalci su ce, “Mun gama ƙulla cikakkiyar maƙarƙashiya tsab!” Zuciyar mutum da tunaninsa, suna da wuyar ganewa.

7 De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke — og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

Amma Allah zai harbe su da kibiyoyi; nan da nan za a buge su su fāɗi.

8 Da rammer Gud dem med en Pil, af Slaget rammes de brat;

Zai juya harshensu a kansu yă kuma kawo su ga hallaka; duk waɗanda suka gan su za su kaɗa kai, suna musu ba’a.

9 han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster paa Hovedet;

Dukan mutane za su ji tsoro; za su yi shelar ayyukan Allah su kuma yi tunanin abin da ya aikata.

10 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Gerning; de retfærdige glædes i HERREN og lider paa ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!

Bari masu adalci su yi farin ciki a cikin Ubangiji su kuma nemi mafaka a gare shi; bari dukan masu gaskiya a zuciya su yabe shi!