Salme 64

1 Til Sangmesteren. En Salme af David.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

2 Hør, o Gud, min Røst, naar jeg klager, skærm mit Liv mod den rædsomme Fjende;

Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens frygtelige Magt.

3 skjul mig for Ugerningsmændenes Raad, for Udaadsmændenes travle Hob,

Skjul mig for de ondes lønlige Raad, for deres Forsamling, som gøre Uret,

4 der hvæsser Tungen som Sværd, lægger giftige Ord paa Buen

som skærpe deres Tunge som et Sværd; de skyde deres Pil, det bitre Ord,

5 for i Løn at ramme den skyldfri, ramme ham brat og uset.

for i Skjul at skyde den retsindige; hastelig skyde de paa ham og frygte ikke.

6 Ihærdigt lægger de onde Raad, skryder af, at de lægger Snarer, siger: »Hvem skulde se os?«

De styrke sig i deres onde Handel, de fortælle, hvorledes de ville skjule Snarer; de sige: Hvo kan se dem?

7 De udtænker onde Gerninger, fuldfører en gennemtænkt Tanke — og Menneskets Indre og Hjerte er dybt.

De udtænke Misgerninger, de fuldkomme, hvad de nøje udtænke: Ja, enhvers Inderste og Hjerte er et Dyb.

8 Da rammer Gud dem med en Pil, af Slaget rammes de brat;

Men Gud skyder paa dem; Pilen kommer hastigt, den bliver deres Saar.

9 han styrter dem for deres Tunges Skyld. Enhver, som ser dem, ryster paa Hovedet;

Og de skulle falde for deres Tunges Skyld; hver, som ser paa dem, skal fly langt bort.

10 alle Mennesker frygter, forkynder, hvad Gud har gjort, og fatter hans Hænders Gerning; de retfærdige glædes i HERREN og lider paa ham, de oprigtige af Hjertet jubler til Hobe!

Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gerning og forstaa, at det er hans Værk. Den retfærdige skal glædes i Herren og forlade sig paa ham; og alle oprigtige i Hjertet skulle prise sig lykkelige.