< Salme 63 >
1 En Salme af David, da han var i Judas Ørken.
Psalmus David, Cum esset in deserto Idumaeae. Deus Deus meus ad te de luce vigilo. Sitivit in te anima mea, quam multipliciter tibi caro mea.
2 Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land
In terra deserta, et invia, et inaquosa: sic in sancto apparui tibi, ut viderem virtutem tuam, et gloriam tuam.
3 (saaledes var det, jeg saa dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;
Quoniam melior est misericordia tua super vitas: labia mea laudabunt te.
4 thi din Naade er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.
Sic benedicam te in vita mea: et in nomine tuo levabo manus meas.
5 Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,
Sicut adipe et pinguedine repleatur anima mea: et labiis exultationis laudabit os meum.
6 Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,
Sic memor fui tui super stratum meum, in matutinis meditabor in te:
7 naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, i Nattevagterne tænker paa dig;
quia fuisti adiutor meus. Et in velamento alarum tuarum exultabo,
8 thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.
adhaesit anima mea post te: me suscepit dextera tua.
9 Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.
Ipsi vero in vanum quaesierunt animam meam, introibunt in inferiora terrae:
10 Forgæves staar de mig efter Livet, i Jordens Dyb skal de synke,
tradentur in manus gladii, partes vulpium erunt.
11 gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte. Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.
Rex vero laetabitur in Deo, laudabuntur omnes qui iurant in eo: quia obstructum est os loquentium iniqua.