< Salme 63 >
1 En Salme af David, da han var i Judas Ørken.
A Psalm of David, in his being in the wilderness of Judah. O God, Thou [art] my God, earnestly do I seek Thee, Thirsted for Thee hath my soul, Longed for Thee hath my flesh, In a land dry and weary, without waters.
2 Gud, du er min Gud, dig søger jeg, efter dig tørster min Sjæl, efter dig længes mit Kød i et tørt, vansmægtende, vandløst Land
So in the sanctuary I have seen Thee, To behold Thy strength and Thine honour.
3 (saaledes var det, jeg saa dig i Helligdommen) for at skue din Vælde og Ære;
Because better [is] Thy kindness than life, My lips do praise Thee.
4 thi din Naade er bedre end Liv, mine Læber skal synge din Pris.
So I bless Thee in my life, in Thy name I lift up my hands.
5 Da vil jeg love dig hele mit Liv, opløfte Hænderne i dit Navn,
As [with] milk and fatness is my soul satisfied, And [with] singing lips doth my mouth praise.
6 Som med fede Retter mættes min Sjæl, med jublende Læber priser min Mund dig,
If I have remembered Thee on my couch, In the watches — I meditate on Thee.
7 naar jeg kommer dig i Hu paa mit Leje, i Nattevagterne tænker paa dig;
For Thou hast been a help to me, And in the shadow of Thy wings I sing.
8 thi du er blevet min Hjælp, og jeg jubler i dine Vingers Skygge.
Cleaved hath my soul after Thee, On me hath Thy right hand taken hold.
9 Dig klynger min Sjæl sig til, din højre holder mig fast.
And they who for desolation seek my soul, Go in to the lower parts of the earth.
10 Forgæves staar de mig efter Livet, i Jordens Dyb skal de synke,
They cause him to run on the edge of the sword, A portion for foxes they are.
11 gives i Sværdets Vold og vorde Sjakalers Bytte. Men Kongen glædes i Gud; enhver, der sværger ved ham, skal juble, thi Løgnernes Mund skal lukkes.
And the king doth rejoice in God, Boast himself doth every one swearing by Him, But stopped is the mouth of those speaking lies!