Salme 62

1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.

Nǝƣmiqilǝrning bexi Yǝdutunƣa tapxurulƣan, Dawut yazƣan küy: — Jenim Hudaƣila ⱪarap süküttǝ kütidu; Mening nijatliⱪim uningdindur.

2 Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

Pǝⱪǝt Ula mening ⱪoram texim wǝ mening nijatliⱪim, Mening yuⱪiri ⱪorƣinimdur; Mǝn unqilik tǝwrinip kǝtmǝymǝn.

3 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

Silǝr ⱪaqanƣiqǝ xu ajiz bir insanƣa ⱨujum ⱪilisilǝr? Ⱨǝmminglar ⱪingƣiyip ⱪalƣan tamni, Irƣanglap ⱪalƣan ⱪaxani ƣulatⱪandǝk, uni ƣulatmaⱪqisilǝr?

4 Hvor længe stormer I løs paa en Mand, — alle slaar I ham ned — som paa en hældende Væg, en faldende Mur?

Uni xɵⱨrǝt-ⱨǝywitidin qüxürüwetixtin baxⱪa, ularning ⱨeq mǝsliⱨǝti yoⱪtur; Yalƣanqiliⱪlardin hursǝn ular; Aƣzida bǝht tiligini bilǝn, Ular iqidǝ lǝnǝt oⱪuydu. (Selaⱨ)

5 Ja, de oplægger Raad om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

I jenim, Hudaƣila ⱪarap süküttǝ kütkin; Qünki mening ümidim Uningdindur.

6 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Haab;

Pǝⱪǝt U mening ⱪoram texim ⱨǝm mening nijatliⱪim, Mening yuⱪiri ⱪorƣinimdur; Mǝn tǝwrinip kǝtmǝymǝn.

7 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

Nijatliⱪim ⱨǝm xan-xɵⱨritim Hudaƣa baƣliⱪtur; Mening küqüm bolƣan ⱪoram tax, mening panaⱨgaⱨim Hudadidur.

8 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

I halayiⱪ, Uningƣa ⱨǝrdaim tayininglar! Uning aldida iq-baƣringlarni tɵkünglar; Huda bizning panaⱨgaⱨimizdur! (Selaⱨ)

9 stol paa ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

Addiy bǝndilǝr pǝⱪǝt bir tiniⱪ, Esilzadilǝrmu bir aldam sɵz halas; Taraziƣa selinsa ularning ⱪilqǝ salmiⱪi yoⱪ, Bir tiniⱪtinmu yeniktur.

10 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

Zomigǝrlikkǝ tayanmanglar; Bulangqiliⱪtin ham hiyal ⱪilmanglar, Bayliⱪlar awusimu, bularƣa kɵnglünglarni ⱪoymanglar;

11 Forlad eder ikke paa Vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpaa!

Huda bir ⱪetim eytⱪanki, Mundaⱪ deginini ikki ⱪetim anglidimki: — «Küq-ⱪudrǝt Hudaƣa mǝnsuptur».

12 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.

Ⱨǝm i Rǝb, Sanga ɵzgǝrmǝs muⱨǝbbǝtmu mǝnsuptur; Qünki Sǝn ⱨǝrbir kixigǝ ɵz ǝmiligǝ yarixa ⱪayturisǝn.