Salme 62
1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.
Ta, u Boga je mir duši mojoj, od njega je spasenje moje!
2 Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
Ta, on je grad moj i spasenje moje, utoèište moje, neæu posrnuti nimalo.
3 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
Dokle æete napadati na èovjeka? Svi hoæete da ga oborite kao zid navaljen, kao ogradu isprovaljivanu.
4 Hvor længe stormer I løs paa en Mand, — alle slaar I ham ned — som paa en hældende Væg, en faldende Mur?
Baš naumiše da ga svrgnu s visine, omilje im laž, ustima blagosiljaju a u srcu kunu.
5 Ja, de oplægger Raad om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)
Da, u Bogu se smiri, dušo moja; jer je u njemu nad moj.
6 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Haab;
On je grad moj i spasenje moje, utoèište moje, neæu posrnuti.
7 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
U Bogu je spasenje moje i slava moja, tvrdi grad i pristanište meni je u Bogu.
8 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
Narode! uzdaj se u njega u svako doba; izlivajte pred njim srce svoje; Bog je naše utoèište.
9 stol paa ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)
Ta, sinovi su prostaèki ništa, sinovi su gospodski laž, da se metnu na mjerila, bili bi lakši nego ništa.
10 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
Ne uzdajte se u vlast ni u otimanje, nemojte biti ništavi; kad raste bogatstvo, ne dajte da vam srce prione za nj.
11 Forlad eder ikke paa Vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpaa!
Jednom reèe Bog i više puta èuh, da je krjepost u Boga.
12 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
I u tebe je, Gospode, milost; jer ti plaæaš svakome po djelima njegovijem.
