Salme 62

1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.

NEN i moleileilar ren Kot, me kotin jauaja ia.

2 Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

Pwe i eta ai paip, o jauaj pa i, o pere pa i, pwe i en jota luetala kokolata.

3 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

Arai da komail kin majamajan ol ta men, pwen kamela, me rajon did panpanla o kel me paul pajaner?

4 Hvor længe stormer I løs paa en Mand, — alle slaar I ham ned — som paa en hældende Væg, en faldende Mur?

Re kin madamadaua duen ar pan kak kapupedi i, re kadek likam, re kin lokaia kajelel, a nan monion arail re kin lalaue.

5 Ja, de oplægger Raad om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

Nen I kaporoporeki Kot, pwe I kapre pa i.

6 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Haab;

I eta ai paip o jauaj pa I, o pere pa I, pwe I ender pupedi.

7 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

Ai maur mi ren Kot, o ai linan, o ai paiap, o ai kel; I kaporoporeki Kot.

8 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

Komail aramaj akan karoj kaporoporeki I anjau karoj kajanjale on I monion omail, Kot kapore patail.

9 stol paa ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

A aramaj akan jota meakot, o me lapalap akan pil kin japunala. Ni men tenok re kin kokoda, menda ma irail me toto.

10 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

Komail der keleki omial dipijou japun o der kaporoporeki me komail kuliadar. Ma komail pan kapwapwala, komwail der kajampaleki!

11 Forlad eder ikke paa Vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpaa!

Kot kotikidar majan eu, me I roner akai anjau, iet: Kot eta me manaman.

12 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.

Komui Main me kalanan o komui kin pwain on amen amen duen a wiawia kan.