Salme 62
1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.
Til sangmesteren, for Jedutun; en salme av David. Bare i håp til Gud er min sjel stille; fra ham kommer min frelse.
2 Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
Han alene er min klippe og min frelse, min borg, jeg skal ikke rokkes meget.
3 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
Hvor lenge vil I alle storme løs på en mann, bryte ham ned som en mur som heller, et gjerde som støtes om?
4 Hvor længe stormer I løs paa en Mand, — alle slaar I ham ned — som paa en hældende Væg, en faldende Mur?
De rådslår bare om å styrte ham ned fra hans høihet, de har sin lyst i løgn; med sin munn velsigner de, men i sitt hjerte forbanner de. (Sela)
5 Ja, de oplægger Raad om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)
Bare i håp til Gud vær stille, min sjel! for fra ham kommer mitt håp.
6 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Haab;
Han alene er min klippe og min frelse, min borg, jeg skal ikke rokkes.
7 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
Hos Gud er min frelse og min ære; min sterke klippe, min tilflukt er i Gud.
8 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
Sett eders lit til ham til enhver tid, I folk! Utøs eders hjerte for hans åsyn! Gud er vår tilflukt. (Sela)
9 stol paa ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)
Bare tomhet er menneskenes barn, bare løgn er mannens sønner; i vektskålen stiger de til værs, de er tomhet alle sammen.
10 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
Stol ikke på vold, og sett ikke fåfengt håp til røvet gods! Når rikdommen vokser, så akt ikke på det!
11 Forlad eder ikke paa Vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpaa!
En gang har Gud talt, ja to ganger har jeg hørt det, at styrke hører Gud til.
12 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
Og dig, Herre, hører miskunnhet til; for du betaler enhver efter hans gjerning.
