< Salme 62 >
1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.
2 Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
3 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
4 Hvor længe stormer I løs paa en Mand, — alle slaar I ham ned — som paa en hældende Væg, en faldende Mur?
5 Ja, de oplægger Raad om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)
6 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Haab;
7 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
8 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
9 stol paa ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)
10 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
11 Forlad eder ikke paa Vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpaa!
12 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.