Salme 62

1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.

In finem, Pro Idithun, Psalmus David. Nonne Deo subiecta erit anima mea? ab ipso enim salutare meum.

2 Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

Nam et ipse Deus meus, et salutaris meus: susceptor meus, non movebor amplius.

3 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

Quousque irruitis in hominem? interficitis universi vos: tamquam parieti inclinato et maceriæ depulsæ.

4 Hvor længe stormer I løs paa en Mand, — alle slaar I ham ned — som paa en hældende Væg, en faldende Mur?

Verumtamen pretium meum cogitaverunt repellere, cucurri in siti: ore suo benedicebant, et corde suo maledicebant.

5 Ja, de oplægger Raad om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

Verumtamen Deo subiecta esto anima mea: quoniam ab ipso patientia mea.

6 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Haab;

Quia ipse Deus meus, et salvator meus: adiutor meus, non emigrabo.

7 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

In Deo salutare meum, et gloria mea: Deus auxilii mei, et spes mea in Deo est.

8 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

Sperate in eo omnis congregatio populi, effundite coram illo corda vestra: Deus adiutor noster in æternum.

9 stol paa ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

Verumtamen vani filii hominum, mendaces filii hominum in stateris: ut decipiant ipsi de vanitate in idipsum.

10 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

Nolite sperare in iniquitate, et rapinas nolite concupiscere: divitiæ si affluant, nolite cor apponere.

11 Forlad eder ikke paa Vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpaa!

Semel locutus est Deus, duo hæc audivi, quia potestas Dei est,

12 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.

et tibi Domine misericordia: quia tu reddes unicuique iuxta opera sua.