Salme 62

1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.

To the Overseer, for Jeduthun. — A Psalm of David. Only — toward God [is] my soul silent, From Him [is] my salvation.

2 Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

Only — He [is] my rock, and my salvation, My tower, I am not much moved.

3 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

Till when do ye devise mischief against a man? Ye are destroyed all of you, As a wall inclined, a hedge that is cast down.

4 Hvor længe stormer I løs paa en Mand, — alle slaar I ham ned — som paa en hældende Væg, en faldende Mur?

Only — from his excellency They have consulted to drive away, They enjoy a lie, with their mouth they bless, And with their heart revile. (Selah)

5 Ja, de oplægger Raad om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

Only — for God, be silent, O my soul, For from Him [is] my hope.

6 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Haab;

Only — He [is] my rock and my salvation, My tower, I am not moved.

7 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

On God [is] my salvation, and my honour, The rock of my strength, my refuge [is] in God.

8 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

Trust in Him at all times, O people, Pour forth before Him your heart, God [is] a refuge for us. (Selah)

9 stol paa ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

Only — vanity [are] the low, a lie the high. In balances to go up they than vanity [are] lighter.

10 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

Trust not in oppression, And in robbery become not vain, Wealth — when it increaseth — set not the heart.

11 Forlad eder ikke paa Vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpaa!

Once hath God spoken, twice I heard this, That 'strength [is] with God.'

12 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.

And with Thee, O Lord, [is] kindness, For Thou dost recompense to each, According to his work!