Salme 62

1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.

For the Chief Musician; after the manner of Jeduthun. A Psalm of David. My soul waiteth only upon God: from him [cometh] my salvation.

2 Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;

He only is my rock and my salvation: [he is] my high tower; I shall not be greatly moved.

3 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.

How long will ye set upon a man, that ye may slay [him], all of you, like a bowing wall, like a tottering fence?

4 Hvor længe stormer I løs paa en Mand, — alle slaar I ham ned — som paa en hældende Væg, en faldende Mur?

They only consult to thrust him down from his excellency; they delight in lies: they bless with their mouth, but they curse inwardly. (Selah)

5 Ja, de oplægger Raad om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)

My soul, wait thou only upon God; for my expectation is from him.

6 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Haab;

He only is my rock and my salvation: [he is] my high tower; I shall not be moved.

7 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.

With God is my salvation and my glory: the rock of my strength, and my refuge, is in God.

8 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;

Trust in him at all times, ye people; pour out your heart before him: God is a refuge for us. (Selah)

9 stol paa ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)

Surely men of low degree are vanity, and men of high degree are a lie: in the balances they will go up; they are together lighter than vanity.

10 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.

Trust not in oppression, and become not vain in robbery: if riches increase, set not your heart [thereon].

11 Forlad eder ikke paa Vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpaa!

God hath spoken once, twice have I heard this; that power belongeth unto God:

12 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.

Also unto thee, O Lord, belongeth mercy: for thou renderest to every man according to his work.