Salme 62
1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.
“For the leader of the music of the Jeduthunites, A psalm of David.” Truly my soul resteth on God alone; From him cometh my deliverance!
2 Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
He alone is my rock and my salvation; He is my safeguard, I shall not wholly fall!
3 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
How long will ye continue to assault a single man? How long will ye all seek to destroy me, Like a bending wall, or a tottering fence?
4 Hvor længe stormer I løs paa en Mand, — alle slaar I ham ned — som paa en hældende Væg, en faldende Mur?
They study how to cast me down from my eminence; They delight in falsehood; They bless with their mouths, but in their hearts they curse.
5 Ja, de oplægger Raad om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)
My soul, rest thou on God alone, For from him cometh my hope!
6 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Haab;
He alone is my rock and my salvation; He is my safeguard, —I shall not fall.
7 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
From God cometh my help and my glory: My strong rock, my refuge, is God.
8 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
Trust in him at all times, ye people! Pour out your hearts before him! God is our refuge!
9 stol paa ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)
Truly men of low degree are vanity, And men of high degree are a lie; Placed in the balance, They are all lighter than vanity.
10 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
Trust not in extortion; Place no vain hopes in rapine! If riches increase, set not your heart upon them!
11 Forlad eder ikke paa Vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpaa!
Once hath God promised, twice have I heard it, That power belongeth unto God.
12 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
To thee also, O Lord! belongeth mercy; For thou dost render to every man according to his work!
