< Salme 62 >
1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.
To the chief Musician. On Jeduthun. A Psalm of David. Upon God alone doth my soul rest peacefully; from him is my salvation.
2 Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
He only is my rock and my salvation; my high fortress: I shall not be greatly moved.
3 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
How long will ye assail a man; will ye [seek], all of you, to break him down as a bowing wall or a tottering fence?
4 Hvor længe stormer I løs paa en Mand, — alle slaar I ham ned — som paa en hældende Væg, en faldende Mur?
They only consult to thrust [him] down from his excellency; they delight in lies; they bless with their mouth, but in their inward part they curse. (Selah)
5 Ja, de oplægger Raad om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)
Upon God alone, O my soul, rest peacefully; for my expectation is from him.
6 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Haab;
He only is my rock and my salvation; my high fortress: I shall not be moved.
7 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
With God is my salvation and my glory; the rock of my strength, my refuge is in God.
8 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
Confide in him at all times, ye people; pour out your heart before him: God is our refuge. (Selah)
9 stol paa ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)
Men of low degree are only vanity; men of high degree, a lie: laid in the balance, they go up together [lighter] than vanity.
10 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
Put not confidence in oppression, and become not vain in robbery; if wealth increase, set not your heart upon it.
11 Forlad eder ikke paa Vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpaa!
Once hath God spoken, twice have I heard this, that strength [belongeth] unto God.
12 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
And unto thee, O Lord, [belongeth] loving-kindness; for thou renderest to every man according to his work.