Salme 62
1 Til Sangmesteren. Til Jedutun. En Salme af David.
Zborovođi. Po Jedutunu. Psalam. Davidov. Samo je u Bogu mir, dušo moja, samo je u njemu spasenje.
2 Min Sjæl er Stille for Gud alene, min Frelse kommer fra ham;
Samo on je moja hrid i spasenje, utvrda moja: neću se pokolebati.
3 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes meget.
Dokle ćete na bijednika nasrtati, obarat' ga svi zajedno, k'o zid ruševan il' ogradu nagnutu?
4 Hvor længe stormer I løs paa en Mand, — alle slaar I ham ned — som paa en hældende Væg, en faldende Mur?
Urotiše se da me s visa mog obore, u laži uživaju; ustima blagoslivlju, a u srcu proklinju.
5 Ja, de oplægger Raad om at styrte ham fra hans Højhed. De elsker Løgn, velsigner med Munden, men forbander i deres Indre. (Sela)
Samo je u Bogu mir, dušo moja, samo je u njemu nada moja.
6 Vær stille hos Gud alene, min Sjæl, thi fra ham kommer mit Haab;
Samo on je moja hrid i spasenje, utvrda moja: neću se pokolebati.
7 ja, han er min Klippe, min Frelse, mit Værn, jeg skal ikke rokkes.
U Boga je spasenje moje i slava; Bog mi je hridina silna, utočište.
8 Hos Gud er min Hjælp og min Ære, min stærke Klippe, min Tilflugt har jeg i Gud;
U nj se, narode, uzdaj u svako doba; pred njim srca izlijevajte: Bog je naše utočište!
9 stol paa ham, al Folkets Forsamling, udøs for ham eders Hjerte, Gud er vor Tilflugt. (Sela)
Sinovi su ljudski samo dašak, laž su djeca čovječja: svi da stanu na tezulju, od daha bi lakši bili.
10 Kun Tomhed er Mennesker, Mænd en Løgn, paa Vægtskaalen vipper de op, de er Tomhed til Hobe.
U grabež se ne uzdajte nit' se otetim tašto hvalite; umnoži l' se blago, nek' vam srce za nj ne prione.
11 Forlad eder ikke paa Vold, lad jer ikke blænde af Ran; om Rigdommen vokser, agt ikke derpaa!
Bog rekao jedno, a ja dvoje čuo:
12 Een Gang talede Gud, to Gange hørte jeg det: at Magten er Guds, Og Miskundhed er hos dig, o Herre. Thi enhver gengælder du efter hans Gerning.
“U Boga je snaga! U tebe je, Gospode, dobrota! Ti uzvraćaš svakom po djelima.”
