< Salme 60 >
1 Til Sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En Miktam af David til Indøvelse,
To the Chief Musician. Upon "The Lily of Testimony." A precious Psalm of David, to instruct. When he waged war with Aram-neharaim, and with Aram-zobah, —and then Joab returned and smote of Edom in the Valley of Salt, twelve thousand. O God, thou hast rejected us—hast scattered us, Thou hast been angry, Wilt thou restore us?
2 dengang han kæmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab vendte tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, 12 000 Mand.
Thou hast shaken the land—hast rent it, Heal thou the fractures thereof—for it hath tottered:
3 Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vrededes — vend dig til os igen;
Thou hast suffered thy people to see hardship, Thou hast let them drink the wine of confusion.
4 du lod Landet skælve, slaa Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!
Thou hadst given—to them that revere thee—a banner, to float aloft, Because of [thy] faithfulness. (Selah)
5 Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.
That thy beloved ones may be delivered, Save thou with thine own right hand—and answer us.
6 Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. (Sela)
God, hath spoken in his holiness—I will exult! I will apportion Shechem, And, the Vale of Succoth, will I measure out;
7 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!
Mine, is Gilead—and mine, Manasseh, But, Ephraim, is the defence, of my head, Judah, is my commander’s staff;
8 Gud talede i sin Helligdom: »Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmaale Sukkots Dal;
Moab, is my wash-bowl, Upon Edom, will I throw my shoe, Over Philistia! raise shout of triumph.
9 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,
Who will conduct me to a fortified city? Who will lead me as far as Edom!
10 Moab min Vaskeskaal, paa Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg.«
Is it not, thou, O God?—thou hast rejected us! And wilt thou not go forth, O God, with our hosts?
11 Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?
Grant us help out of distress, For, vain, is the deliverance of man:
12 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære. Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!
In God, we shall do valiantly, He himself, therefore, will tread down our adversaries.