Salme 60

1 Til Sangmesteren. Al-sjusjan-edut. En Miktam af David til Indøvelse,

Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;

2 dengang han kæmpede med Aram-Naharajim og Aram-Zoba, og Joab vendte tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, 12 000 Mand.

der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

3 Gud, du har stødt os fra dig, nedbrudt os, du vrededes — vend dig til os igen;

Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

4 du lod Landet skælve, slaa Revner, læg nu dets Brist, thi det vakler!

Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

5 Du lod dit Folk friste ondt, iskænked os døvende Vin.

Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

6 Dem, der frygter dig, gav du et Banner, hvorhen de kan fly for Buen. (Sela)

Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

7 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os!

paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

8 Gud talede i sin Helligdom: »Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmaale Sukkots Dal;

Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

9 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav,

Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

10 Moab min Vaskeskaal, paa Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg.«

Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

11 Hvo bringer mig hen til den faste Stad, hvo leder mig hen til Edom?

Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

12 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære. Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned!

Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.