< Salme 6 >
1 Til Sangmesteren. Med Strengespil. Efter den ottende. En Salme af David. HERRE, revs mig ej i din Vrede, tugt mig ej i din Harme,
O LORD, rebuke me not in thine anger, neither chasten me in thy hot displeasure.
2 vær mig naadig, HERRE, jeg sygner hen, mine Ledemod skælver, læg mig, HERRE!
Have mercy upon me, O Lord; for I am weak: O Lord, heal me; for my bones are vexed.
3 Saare skælver min Sjæl; o HERRE, hvor længe endnu?
My soul is also sore vexed: but thou, O Lord, how long?
4 Vend tilbage, HERRE, og frels min Sjæl, hjælp mig dog for din Miskundheds Skyld!
Return, O Lord, deliver my soul: oh save me for thy mercies’ sake.
5 Thi i Døden kommes du ikke i Hu, i Dødsriget hvo vil takke dig der? (Sheol )
For in death there is no remembrance of thee: in the grave who shall give thee thanks? (Sheol )
6 Jeg er saa træt af at sukke; jeg væder hver Nat mit Leje, bader med Taarer min Seng;
I am weary with my groaning; all the night make I my bed to swim; I water my couch with my tears.
7 mit Øje hentæres af Sorg, sløves for alle mine Fjenders Skyld.
Mine eye is consumed because of grief; it waxeth old because of all mine enemies.
8 Vig fra mig, alle I Udaadsmænd, thi HERREN har hørt min Graad,
Depart from me, all ye workers of iniquity; for the Lord hath heard the voice of my weeping.
9 HERREN har hørt min Tryglen, min Bøn tager HERREN imod.
The Lord hath heard my supplication; the Lord will receive my prayer.
10 Beskæmmes skal alle mine Fjender og saare forfærdes, brat skal de vige med Skam.
Let all mine enemies be ashamed and sore vexed: let them return and be ashamed suddenly.