Salme 59
1 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.
Al Músico principal: sobre No destruyas: Michtam de David, cuando envió Saúl, y guardaron la casa para matarlo. LÍBRAME de mis enemigos, oh Dios mío: ponme en salvo de los que contra mí se levantan.
2 Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
Líbrame de los que obran iniquidad, y sálvame de hombres sanguinarios.
3 fri mig fra Udaadsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Porque he aquí están acechando mi vida: hanse juntado contra mí fuertes, no por falta mía, ni pecado mío, oh Jehová.
4 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
Sin delito [mío] corren y se aperciben: despierta para venir á mi encuentro, y mira.
5 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vaagn op og kom mig i Møde, se til!
Y tú, Jehová Dios de los ejércitos, Dios de Israel, despierta para visitar todas las gentes: no hayas misericordia de todos los que se rebelan con iniquidad. (Selah)
6 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vaagn op og hjemsøg alle Folkene, skaan ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
Volveránse á la tarde, ladrarán como perros, y rodearán la ciudad.
7 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
He aquí proferirán con su boca; cuchillos [están] en sus labios, porque [dicen]: ¿Quién oye?
8 Se, deres Mund løber over, paa deres Læber er Sværd, thi: »Hvem skulde høre det?«
Mas tú, Jehová, te reirás de ellos, te burlarás de todas las gentes.
9 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
De su fuerza esperaré yo en ti: porque Dios es mi defensa.
10 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
El Dios de mi misericordia me prevendrá: Dios me hará ver en mis enemigos [mi deseo].
11 med Naade kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
No los matarás, porque mi pueblo no se olvide: hazlos vagar con tu fortaleza; y abátelos, oh Jehová, escudo nuestro,
12 Slaa dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
[Por] el pecado de su boca, [por] la palabra de sus labios; y sean presos por su soberbia, y por la maldición y mentira que profieren.
13 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
Acábalos con furor, acábalos, y no sean: y sepan que Dios domina en Jacob hasta los fines de la tierra. (Selah)
14 udryd dem i Vrede, gør Ende paa dem, saa man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
Vuelvan pues á la tarde, y ladren como perros, y rodeen la ciudad.
15 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
Anden ellos errantes para [hallar qué] comer: y si no se saciaren, murmuren.
16 vanker rundt efter Føde og knurrer, naar de ikke mættes.
Yo empero cantaré tu fortaleza, y loaré de mañana tu misericordia: porque has sido mi amparo y refugio en el día de mi angustia.
17 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Naade; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt paa Nødens Dag. Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min naadige Gud.
Fortaleza mía, á ti cantaré; porque eres Dios de mi amparo, Dios de mi misericordia.
