Salme 59
1 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.
Escápame de mis enemigos, o! Dios mío: líbrame de los que se levantan contra mí.
2 Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
Escápame de los que obran iniquidad, y sálvame de los varones de sangres:
3 fri mig fra Udaadsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Porque, he aquí, han asechado a mi vida: hánse juntado contra mí fuertes sin rebelión mía, y sin pecado mío, o! Jehová.
4 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
Sin mi delito corren, y se aperciben: despierta para encontrarme, y mira.
5 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vaagn op og kom mig i Møde, se til!
Y tú, Jehová Dios de los ejércitos, Dios de Israel, despierta a visitar todas las naciones: no hayas misericordia de todos los que se rebelan con iniquidad. (Selah)
6 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vaagn op og hjemsøg alle Folkene, skaan ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
Volverse han a la tarde, ladrarán como perros, y rodearán la ciudad.
7 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
He aquí, hablarán con su boca: espadas están en sus labios, porque, ¿Quién lo oye?
8 Se, deres Mund løber over, paa deres Læber er Sværd, thi: »Hvem skulde høre det?«
Mas tú, Jehová, te reirás de ellos: harás burla de todas las gentes.
9 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
Para ti reservaré su fortaleza: porque Dios es mi defensa.
10 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
El Dios de mi misericordia me prevendrá: Dios me hará ver en mis enemigos venganza.
11 med Naade kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
No los matarás, porque mi pueblo no se olvide; házlos vagabundos con tu fortaleza, y abatelos, o! Jehová, escudo nuestro.
12 Slaa dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
Por el pecado de su boca, por la palabra de sus labios, y sean presos por su soberbia: y cuenten de maldición y de enflaquecimiento,
13 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
Acába los con furor, acába los y no sean: y sepan que Dios domina en Jacob hasta los fines de la tierra. (Selah)
14 udryd dem i Vrede, gør Ende paa dem, saa man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
Y vuelvan a la tarde, y ladren como perros: y rodeen la ciudad.
15 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
Anden ellos vagabundos para hallar que comer: y si no se hartaren, murmuren.
16 vanker rundt efter Føde og knurrer, naar de ikke mættes.
Y yo cantaré tu fortaleza y loaré de mañana tu misericordia: porque has sido mi amparo, y refugio en el día de mi angustia.
17 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Naade; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt paa Nødens Dag. Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min naadige Gud.
Fortaleza mía, a ti cantaré: porque eres Dios de mi amparo, Dios de mi misericordia.
