Salme 59
1 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.
AI Kot, kom kotin dore ia la sang ai imwintiti kan, o kotin pera sang ia mon me palian ia.
2 Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
Dore ia la sang me morsued akan, o kotin sauasa ia sang me inong iong nta.
3 fri mig fra Udaadsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Irail kin masamasan maur i, me kelail akan pokon pena ong ia, a sota dip ai, o sota me sued kot, me i wiadar, Maing Ieowa.
4 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
Irail tang pena o kaonopada, a sota dip ai. Kom kotin opada wasa, o kotin ieiang ia, o irerong mepukat.
5 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vaagn op og kom mig i Møde, se til!
Maing Ieowa, Kot Sepaot, Kot en Israel, kotin opada wasa, o kotin kadeikada men liki kan karos. Kom der maki ong amen ir, me kin wia dip ni ar aklapalap. (Sela)
6 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vaagn op og hjemsøg alle Folkene, skaan ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
Nin sautik re kin puredo ngungung dueta kidi kan, o re kin tangatang sili nan kanim o.
7 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
Kom kotin mangi, re kin lidelidu mongin; kodlas kan mi pan kilin au arail: Is me pan rong?
8 Se, deres Mund løber over, paa deres Læber er Sværd, thi: »Hvem skulde høre det?«
A komui, Maing Ieowa, pan kotin kiparamat kin irail, o kom pan kotin kalis irail la.
9 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
Kele pa i, i pan rukila re omui. Pwe Kot pere pa i.
10 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
Kot kin kotin kasale ong ia melel a kalangan; Kot kin kotin wiai ong ia, i en peren kida ai imwintiti.
11 med Naade kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
Kom der kotin kame ir ala, pwe nai aramas akan pan monokela, a kotin kamueit ir pasang ki omui mana, Ieowa pere pat, kasapoke ir ala.
12 Slaa dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
Dip eta lokaia en kilin au arail; i me re pan lokidi ni ar aklapalap; pwe re kin lokaia lalaue o likam eta.
13 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
Kom kotin kawe ir ala o der maki ong ir; kawe ir ala, pwe ren solar meakot, ap asa, me Kot kotin kaunda kadaudok en Iakop o sap karos. (Sela)
14 udryd dem i Vrede, gør Ende paa dem, saa man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
Nin sautik re kin puredo ngungung dueta kidi kan, o re kin tangatang sili nan kanim o.
15 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
Re kin tangatang sili rapaki kan ar manga, ap lipaned, ma re sota pan medila.
16 vanker rundt efter Føde og knurrer, naar de ikke mættes.
A i pan kauleki duen omui manaman, o ni mansang i pan kapinga omui kalangan, pwe komui pere pa i o ai paip ni ran en ai apwal.
17 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Naade; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt paa Nødens Dag. Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min naadige Gud.
I pan kauli ong komui ai paip, pwe Kot pere pa i o ai Kot kalangan.
