Salme 59
1 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.
Til sangmesteren; "Forderv ikke"; av David; en gyllen sang, da Saul sendte folk som tok vare på huset for å drepe ham. Fri mig fra mine fiender, min Gud, vern mig mot dem som reiser sig imot mig,
2 Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
fri mig fra dem som gjør urett, og frels mig fra blodgjerrige menn!
3 fri mig fra Udaadsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
For se, de lurer på mitt liv; sterke menn slår sig sammen imot mig, uten misgjerning og uten synd hos mig, Herre!
4 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
Uten brøde hos mig stormer de frem og stiller sig op; våkn op for å møte mig, og se til!
5 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vaagn op og kom mig i Møde, se til!
Ja du, Herre, hærskarenes Gud, Israels Gud, våkn op for å hjemsøke alle hedninger, vær ikke nådig imot nogen av de troløse nidinger! (Sela)
6 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vaagn op og hjemsøg alle Folkene, skaan ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
De kommer igjen om aftenen, tuter som hunder og løper rundt omkring i byen.
7 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
Se, det går en strøm av ord ut av deres munn; der er sverd på deres leber; for hvem hører det?
8 Se, deres Mund løber over, paa deres Læber er Sværd, thi: »Hvem skulde høre det?«
Men du, Herre, le, av dem, du spotter alle hedninger.
9 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
Mot hans makt vil jeg bie på dig; for Gud er min borg.
10 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
Min Gud vil komme mig i møte med sin miskunnhet, Gud vil la mig se med lyst på mine fiender.
11 med Naade kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
Slå dem ikke ihjel, forat mitt folk ikke skal glemme det! La dem drive ustadig omkring ved din makt og styrt dem ned, du, vårt skjold, Herre!
12 Slaa dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
Hvert ord på deres leber er en synd i deres munn; la dem så fanges i sitt overmot og for den forbannelses og løgns skyld som de fører i sin munn!
13 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
Gjør ende på dem i vrede, gjør ende på dem, så de ikke mere er til, og la dem vite at Gud er den som hersker i Jakob inntil jordens ender! (Sela)
14 udryd dem i Vrede, gør Ende paa dem, saa man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
Og de kommer igjen om aftenen, tuter som hunder og løper rundt omkring i byen.
15 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
De farer omkring efter mat; om de ikke blir mette, blir de således natten over.
16 vanker rundt efter Føde og knurrer, naar de ikke mættes.
Men jeg vil synge om din styrke, og jeg vil juble om morgenen over din miskunnhet; for du er min borg og min tilflukt den dag jeg er i nød.
17 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Naade; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt paa Nødens Dag. Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min naadige Gud.
Min styrke! For dig vil jeg synge; for Gud er min borg, min miskunnhets Gud.
