Salme 59
1 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.
[Psalm lal David, Tukun Saul el Supwala Mwet in Tawi Lohm sel David tuh elos in Unilya] God luk, moliyula liki mwet lokoalok luk; Langoeyula lukelos su tuyak lainyu!
2 Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
Moliyula liki mwet koluk inge; Ac langoeyula liki mwet akmas!
3 fri mig fra Udaadsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Liye, elos soano in uniyuwi; Mwet ingunyar elos fahsreni in lainyu. Tia ke sripen oasr ma koluk ku ma sufal luk,
4 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
Oayapa tia ke kutena tafongla luk, LEUM GOD, Pa pwanang elos kasrusr nu yen elos akola in lainyu we.
5 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vaagn op og kom mig i Møde, se til!
Tukakek, LEUM GOD Kulana, ac fahsru kasreyu; God lun Israel, sifacna liye! Tukakek ac kai mwet pegan inge; Nik kom pakomuta mwet kutasrik inge!
6 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vaagn op og hjemsøg alle Folkene, skaan ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
Ke ekela elos ac foloko nu in siti uh Ac forfor kou, oana kosro ngalngul uh.
7 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
Lohng pusren kas in akkoluk ac aksangeng lalos. Lohulos oana cutlass inwalulos, A elos nunku mu wangin mwet lohng pusraclos.
8 Se, deres Mund løber over, paa deres Læber er Sværd, thi: »Hvem skulde høre det?«
A kom, LEUM GOD, kom isrunulos; Kom aksruksruke mwet pegan nukewa.
9 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
Nga lulalfongi ke ku lom; Tuh kom nien wikla luk, O God.
10 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
God luk El lungse nga, ac El ac fah tuku nu yuruk; El ac fah lela tuh nga in liye ke mwet lokoalok luk elos ac kutangyukla.
11 med Naade kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
Nikmet onelosi, O God, tuh mwet srahk elos in tia mulkunulosla. A kutangulosla ke ku lom, ac oru elos in fahsrelik. Kom Leum lasr ac mwe loeyuk lasr.
12 Slaa dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
Ma koluk oan fin ngoasrolos; kas lalos nukewa koluk; Lela tuh elos in sruhu ke filang lalos! Ke sripen elos selnga ac kikiap,
13 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
Kunauselosla in kasrkusrak lom; Kunauselosla nufon! Na mwet nukewa fah etu lah God El kol Israel, Ac kolyuk lal uh ma pac nu fin faclu nufon.
14 udryd dem i Vrede, gør Ende paa dem, saa man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
Mwet lokoalok luk elos foloko ke ekela, Elos wowo oana kosro ngalngul ke elos forfor in siti uh,
15 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
Oana kosro ngalngul ke elos forfor in suk mongo nalos Ac kou elos fin tia konauk fal nu ke lungse lalos.
16 vanker rundt efter Føde og knurrer, naar de ikke mættes.
Tuh nga ac fah onkakin ku lom; Lotutang nukewa nga ac fah srukak pusrek in on kaksakin lungse kawil lom, Kom nien wikla luk, Sie nien lango luk in pacl in ongoiya.
17 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Naade; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt paa Nødens Dag. Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min naadige Gud.
Nga fah kaksakin kom, mwet kasru luk. God, su lungse nga, El nien wikla luk.
