Salme 59
1 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.
To the Overseer. — 'Destroy not,' by David. — A secret treasure, in Saul's sending, and they watch the house to put him to death. Deliver me from mine enemies, O my God, From my withstanders set me on high.
2 Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
Deliver me from workers of iniquity, And from men of blood save me.
3 fri mig fra Udaadsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
For, lo, they laid wait for my soul, Assembled against me are strong ones, Not my transgression nor my sin, O Jehovah.
4 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
Without punishment they run and prepare themselves, Stir up to meet me, and see.
5 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vaagn op og kom mig i Møde, se til!
And Thou, Jehovah, God of Hosts, God of Israel, Awake to inspect all the nations. Favour not any treacherous dealers of iniquity. (Selah)
6 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vaagn op og hjemsøg alle Folkene, skaan ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
They turn back at evening, They make a noise like a dog, And go round about the city.
7 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
Lo, they belch out with their mouths, Swords [are] in their lips, for 'Who heareth?'
8 Se, deres Mund løber over, paa deres Læber er Sværd, thi: »Hvem skulde høre det?«
And Thou, O Jehovah dost laugh at them, Thou dost mock at all the nations.
9 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
O my Strength, unto Thee I take heed, For God [is] my tower — the God of my kindness.
10 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
God doth go before me, He causeth me to look on mine enemies.
11 med Naade kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
Slay them not, lest my people forget, Shake them by Thy strength, And bring them down, O Lord our shield.
12 Slaa dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
The sin of their mouth [is] a word of their lips, And they are captured in their pride, And from the curse and lying they recount.
13 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
Consume in fury, consume and they are not, And they know that God is ruling in Jacob, To the ends of the earth. (Selah)
14 udryd dem i Vrede, gør Ende paa dem, saa man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
And they turn back at evening, They make a noise like a dog, And they go round about the city.
15 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
They — they wander for food, If they are not satisfied — then they murmur.
16 vanker rundt efter Føde og knurrer, naar de ikke mættes.
And I — I sing [of] Thy strength, And I sing at morn [of] Thy kindness, For thou hast been a tower to me, And a refuge for me in a day of adversity.
17 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Naade; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt paa Nødens Dag. Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min naadige Gud.
O my Strength, unto Thee I sing praise, For God [is] my tower, the God of my kindness!
