Salme 59
1 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.
TO THE OVERSEER. “DO NOT DESTROY.” A MIKTAM OF DAVID, IN SAUL’S SENDING, AND THEY WATCH THE HOUSE TO PUT HIM TO DEATH. Deliver me from my enemies, O my God, Set me on high from my withstanders.
2 Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
Deliver me from workers of iniquity, And save me from men of blood.
3 fri mig fra Udaadsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
For behold, they laid wait for my soul, Strong ones are assembled against me, Not my transgression nor my sin, O YHWH.
4 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
Without punishment they run and prepare themselves, Stir up to meet me, and see.
5 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vaagn op og kom mig i Møde, se til!
And You, YHWH, God of Hosts, God of Israel, Awake to inspect all the nations. Do not favor any treacherous dealers of iniquity. (Selah)
6 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vaagn op og hjemsøg alle Folkene, skaan ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
They return at evening, They make a noise like a dog, And go around the city.
7 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
Behold, they belch out with their mouths, Swords [are] in their lips, for “Who hears?”
8 Se, deres Mund løber over, paa deres Læber er Sværd, thi: »Hvem skulde høre det?«
And You, O YHWH, laugh at them, You mock at all the nations.
9 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
O my Strength, to You I take heed, For God [is] my tower—the God of my kindness.
10 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
God goes before me, He causes me to look on my enemies.
11 med Naade kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
Do not slay them, lest my people forget, Shake them by Your strength, And bring them down, O Lord our shield.
12 Slaa dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
The sin of their mouth [is] a word of their lips, And they are captured in their pride, And they recount from the curse and lying.
13 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
Consume in fury, consume and they are not, And they know that God is ruling in Jacob, To the ends of the earth. (Selah)
14 udryd dem i Vrede, gør Ende paa dem, saa man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
And they return at evening, They make a noise like a dog, And they go around the city.
15 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
They wander for food, If they are not satisfied—then they murmur.
16 vanker rundt efter Føde og knurrer, naar de ikke mættes.
And I sing of Your strength, And at morning I sing of Your kindness, For You have been a tower to me, And a refuge for me in a day of adversity.
17 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Naade; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt paa Nødens Dag. Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min naadige Gud.
O my Strength, I sing praise to You, For God [is] my tower, the God of my kindness!
