Salme 59
1 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.
To him that excelleth. Destroy not. A Psalme of David on Michtam. When Saul sent and they did watch the house to kill him. O my God, deliuer mee from mine enemies: defend me from them that rise vp against me.
2 Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
Deliuer me from the wicked doers, and saue me from the bloody men.
3 fri mig fra Udaadsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
For loe, they haue layd waite for my soule: the mightie men are gathered against me, not for mine offence, nor for my sinne, O Lord.
4 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
They runne and prepare themselues without a fault on my part: arise therefore to assist me, and beholde.
5 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vaagn op og kom mig i Møde, se til!
Euen thou, O Lord God of hostes, O God of Israel awake to visit all the heathen, and be not merciful vnto all that transgresse maliciously. (Selah)
6 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vaagn op og hjemsøg alle Folkene, skaan ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
They goe to and from in the euening: they barke like dogs, and goe about the citie.
7 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
Behold, they brag in their talke, and swords are in their lips: for, Who, say they, doeth heare?
8 Se, deres Mund løber over, paa deres Læber er Sværd, thi: »Hvem skulde høre det?«
But thou, O Lord, shalt haue them in derision, and thou shalt laugh at all the heathen.
9 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
He is strong: but I will waite vpon thee: for God is my defence.
10 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
My mercifull God will preuent me: God wil let me see my desire vpon mine enemies.
11 med Naade kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
Slay them not, least my people forget it: but scatter them abroad by thy power, and put them downe, O Lord our shield,
12 Slaa dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
For the sinne of their mouth, and the words of their lips: and let them be taken in their pride, euen for their periurie and lies, that they speake.
13 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
Consume them in thy wrath: consume them that they be no more: and let them knowe that God ruleth in Iaakob, euen vnto the ends of the world. (Selah)
14 udryd dem i Vrede, gør Ende paa dem, saa man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
And in the euening they shall go to and from, and barke like dogs, and go about the citie.
15 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
They shall runne here and there for meate: and surely they shall not be satisfied, though they tary all night.
16 vanker rundt efter Føde og knurrer, naar de ikke mættes.
But I wil sing of thy power, and will prayse thy mercy in the morning: for thou hast bene my defence and refuge in the day of my trouble.
17 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Naade; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt paa Nødens Dag. Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min naadige Gud.
Vnto thee, O my Strength, wil I sing: for God is my defence, and my mercifull God.
