Salme 59
1 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.
Kathutkung: Devit, Sawl ni a patoun e naw ni Devit thei hanelah im a ring awh navah sak e la Oe ka Cathut, ka taran kut dawk hoi na rungngang haw. Na ka tarannaw koehoi na hlout sak haw.
2 Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
Ka payonnaw koehoi na rungngang haw. Tami kathetnaw kut dawk hoi na rungngang haw.
3 fri mig fra Udaadsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Ahnimouh ni thei hanelah na pawp awh. Athakaawmnaw teh, kai taranlahoi a kamkhueng awh. Oe BAWIPA, ka yonnae hoi kâtapoenae dawk nahoeh.
4 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
Ka payon hoeh e dawk hoi a yawng awh teh, a kâcai awh. Thaw nateh, khenhaw! na kabawm haw.
5 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vaagn op og kom mig i Møde, se til!
Hatdawkvah, oe ransahu BAWIPA Cathut, Isarel Cathut, miphun pueng rek hanlah thaw haw, kâtapoe e tamikathoutnaw hah pahren hanh. (Selah)
6 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vaagn op og hjemsøg alle Folkene, skaan ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
Tangmin vah a ban awh teh, khopui a lawngven awh teh, ui patetlah a rauk awh.
7 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
Ahnimouh teh, dudamnae lawk a dei awh teh, ahnimae pahni dawk tahloi ao teh, apinimouh a thai han aw ati awh.
8 Se, deres Mund løber over, paa deres Læber er Sværd, thi: »Hvem skulde høre det?«
Hatei, oe BAWIPA, ahnimouh teh na panuikhai han. Miphun pueng teh nang hanlah panui ka tho e lah ao awh.
9 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
Oe nang, a tha kaawm e, pou na ring han. Bangkongtetpawiteh, Cathut teh kânguenae doeh.
10 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
Lungmakung Cathut ni, na dawn han. Cathut ni ka tarannaw lathueng, ka ngainae a pha sak e hah na hmu sak han.
11 med Naade kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
Ahnimouh teh thet hanh. Hoehpawiteh, ka taminaw ni a pahnim payon awh han doeh. Oe BAWIPA, kaie bahling, na thaonae hoi kapek nateh, koung rahnoum sak haw.
12 Slaa dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
Bangkongtetpawiteh, a pahni dawk hoi a tâco sak e dei payonnae lawk kecu dawkvah, a kâoupnae dawk kâman awh naseh. Thoebonae hoi laithoe a dei awh.
13 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
Lungkhuek laihoi kahmat sak haw. Hahoi Cathut ni Jakop lathueng vah, lawk a ceng tie hah talai poutnae koe totouh panuek awh naseh.
14 udryd dem i Vrede, gør Ende paa dem, saa man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
Tangmin lah ban awh naseh. Ui patetlah rauk laihoi khopui hah lawngven awh naseh.
15 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
Ca hane rawca a tawng awh teh, a von a paha hoehroukrak a rauk awh.
16 vanker rundt efter Føde og knurrer, naar de ikke mættes.
Hatei, na thaonae hah la hoi ka sak han. Amom vah na lungmanae hah, kacaipounglah la hoi ka sak han. Bangkongtetpawiteh, nang teh ka kânguenae hoi lungpout navah, ka yawngnae lah na o.
17 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Naade; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt paa Nødens Dag. Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min naadige Gud.
Oe ka thaonae, nang koe pholennae la ka sak han. Bangkongtetpawiteh, Cathut teh ka kânguenae lah ao teh, lungmakung Cathut lah ao.
