Salme 59
1 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da Saul udsendte Folk, som skulle vogte Huset for at dræbe ham.
Luwasa ako gikan sa akong mga kaaway, Oh Dios ko: Ibutang mo ako sa itaas gikan kanila nga ming-alsa batok kanako.
2 Fri mig fra mine Fjender, min Gud, bjærg mig fra dem, der rejser sig mod mig;
Luwasa ako gikan sa mga mamumuhat sa kasal-anan, Ug luwasa ako gikan sa mga tawo nga giuhaw sa dugo.
3 fri mig fra Udaadsmænd, frels mig fra blodstænkte Mænd!
Kay, ania karon, (sila) nanagbanhig alang sa akong kalag; Ang mga kusgan nanagtigum sa ilang kaugalingon batok kanako: Dili tungod sa akong kalapasan, dili tungod sa akong sala, Oh Jehova.
4 Thi se, de lurer efter min Sjæl, stærke Mænd stimler sammen imod mig, uden at jeg har Skyld eller Brøde.
Nanagdalagan ug nanag-andam (sila) sa dili ko sala: Pagmata ka sa pagtabang kanako, ug tan-awa.
5 Uden at jeg har forbrudt mig, HERRE, stormer de frem og stiller sig op. Vaagn op og kom mig i Møde, se til!
Bisan ikaw, Oh Jehova, Dios sa mga panon, ang Dios sa Israel, Bumangon ka sa pagdu-aw sa tanang mga nasud: Ayaw pagkalooy sa mga dautang mga malapason. (Selah)
6 Du er jo HERREN, Hærskarers Gud, Israels Gud. Vaagn op og hjemsøg alle Folkene, skaan ej een af de troløse Niddinger! (Sela)
Mopauli (sila) sa kagabhion, (sila) manag-uwang sama sa usa ka iro, Ug magasuroy-suroy sa ciudad.
7 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen!
Ania karon, magabugwak (sila) ug panamastamas sa ilang baba; Mga espada anaa sa ilang mga ngabil: Kay kinsa; nagaingon (sila) ang magapatalinghug?
8 Se, deres Mund løber over, paa deres Læber er Sværd, thi: »Hvem skulde høre det?«
Apan ikaw, Oh Jehova, magakatawa kanila; Himoon nimong kataw-anan ang tanang mga nasud.
9 Men du, o HERRE, du ler ad dem, du spotter alle Folk,
Tungod sa iyang kusog mamati ako kanimo; Kay ang Dios mao ang akong torre nga hataas.
10 dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn;
Ang akong Dios uban sa iyang mahigugmaong-kalolot mosugat kanako: Ang Dios magapakita kanako sa akong tinguha sa ibabaw sa akong mga kaaway.
11 med Naade kommer min Gud mig i Møde, Gud lader mig se mine Fjender med Fryd!
Dili mo (sila) pagpatyon, tingali unya malimot ang akong katawohan: Papatlaaga (sila) pinaagi sa imong gahum, ug ipaubos mo (sila) Oh Ginoo nga among taming.
12 Slaa dem ikke ihjel, at ikke mit Folk skal glemme, gør dem hjemløse med din Vælde og styrt dem,
Tungod sa sala sa ilang baba, ug sa pulong sa ilang mga ngabil, Ipadakup (sila) bisan sa ilang pagpalabilabi, Ug tungod sa panunglo ug kabakakan nga ilang ginapamulong.
13 giv dem hen, o Herre, i Mundens Synd, i Læbernes Ord, og lad dem hildes i deres Hovmod for de Eder og Løgne, de siger;
Ut-uta (sila) diha sa kapungot, ut-uta (sila) aron mangawala na (sila) Ug pailha (sila) nga ang Dios nagamando kang Jacob, Ngadto sa mga kinatumyan sa yuta. (Selah)
14 udryd dem i Vrede, gør Ende paa dem, saa man kan kende til Jordens Ender, at Gud er Hersker i Jakob! (Sela)
Ug sa kagabhion papaulia (sila) ug pauwanga (sila) sama sa usa ka iro, Ug magasuroy-suroy sa ciudad.
15 Ved Aften kommer de tilbage, hyler som Hunde og stryger gennem Byen,
Managsuroy (sila) ngadto-nganhi sa pagpangita ug makaon, Ug managpabilin (sila) sa tibook nga gabii kong (sila) dili mangatagbaw.
16 vanker rundt efter Føde og knurrer, naar de ikke mættes.
Apan magaawit ako mahatungod sa imong kusog; Oo, magaawit ako sa makusog gayud mahatungod sa imong mahigugmaong-kalolot sa kabuntagon: Kay ikaw mao ang akong hataas nga torre, Ug usa ka dalangpanan sa adlaw sa akong kaguol.
17 Men jeg, jeg vil synge om din Styrke, juble hver Morgen over din Naade; thi du blev mig et Værn, en Tilflugt paa Nødens Dag. Dig vil jeg lovsynge, du, min Styrke, thi Gud er mit Værn, min naadige Gud.
Alang kanimo, Oh akong kusog, magaawit ako ug mga pagdayeg: Kay ang Dios maoy akong hataas nga torre, ang Dios sa akong kalooy.
