Salme 58

1 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam.

Načelniku godbe: "Ne pogubi"; Davidova pesem odlična. Ali zares, o krdelo, govorite pravico? po pravici sodite, sinovi človeški?

2 Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskens Børn retfærdigt?

Ne, celo iz srca počenjate krivice; v tej deželi tehtate rok svojih silovitost.

3 Nej, alle øver I Uret paa Jord, eders Hænder udvejer Vold.

V stran zavijajo krivični od rojstva; tavajo od materinega telesa laž govoreč.

4 Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

Strup imajo podoben kačjemu strupu; kakor gada gluhega, ki si maši uho svoje.

5 Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

Kateri ne posluša glasú mrmrajočih, njega, ki zna zagovarjati jako.

6 og ikke vil høre paa Tæmmerens Røst, paa den kyndige Slangebesværger.

O Bog, zdróbi jim zobe v njih ustih; mladih levov kočnike poderi, Gospod!

7 Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

Stopé se naj kakor voda, odidejo naj neprestano; njemu, ki napenja pušice svoje, izpremené se naj kakor v klasje pušice.

8 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

Kakor polž, ki se topi, bode naj vsak, kakor žene splav, kakor ki niso videli solnca.

9 Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbaarent Foster, der aldrig saa Sol.

Ko se ne bode še čutilo trnje vaše, trnje ščipkovo, tako zeleno kakor suho podrl bode vse.

10 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede.

Radoval se bode pravični, ko bode videl maščevanje; noge svoje bode umival v krivičnega krvi.

11 Den retfærdige glæder sig, naar han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod; Og Folk skal sige: »Den retfærdige faar dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer paa Jord!«

In človek poreče: Vendar ima sad pravični, vendar je sodnik na zemlji!