Salme 58

1 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam.

Ali zares govorite pravičnost, oh skupnost? Ali sodite iskreno, oh vi človeški sinovi?

2 Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskens Børn retfærdigt?

Da, v srcu počnete zlobnost, na zemlji presojate nasilje svojih rok.

3 Nej, alle øver I Uret paa Jord, eders Hænder udvejer Vold.

Zlobni so odtujeni od maternice. Proč odidejo takoj, ko so rojeni, govoreč laži.

4 Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

Njihov strup je podoben kačjemu strupu. Podobni so gluhemu gadu, ki si maši svoje uho,

5 Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

ki ne bo prisluhnil glasu krotilcev, ki nikoli ne kroti tako oprezno.

6 og ikke vil høre paa Tæmmerens Røst, paa den kyndige Slangebesværger.

Oh Bog, polomi jim njihove zobe v njihovih ustih. Mladim levom izruj velik zob, oh Gospod.

7 Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

Naj se stopijo kakor vode, ki nenehno tečejo. Ko on napenja svoj lok, da izstreli svoje puščice, naj bodo kakor razrezani na koščke.

8 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

Kakor polž, ki se stopi, naj premine vsak izmed njih. Kakor preran porod ženske, da oni ne morejo videti sonca.

9 Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbaarent Foster, der aldrig saa Sol.

Preden lahko vaši lonci začutijo trnje, jih bo odvedel proč kakor z vrtinčastim vetrom, tako žive kakor v svojem besu.

10 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede.

Pravični se bo veselil, ko vidi maščevanje. Svoja stopala si bo umil v krvi zlobnega.

11 Den retfærdige glæder sig, naar han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod; Og Folk skal sige: »Den retfærdige faar dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer paa Jord!«

Tako da bo človek rekel: »Resnično je nagrada za pravičnega. Resnično, on je Bog, ki sodi na zemlji.«