Salme 58

1 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam.

Kumutungamiri wokuimba namaimbiro okuti, “Musaparadza.” Pisarema raDhavhidhi. Rwiyo rweMikitami. Ko, imi vatongi munotaura mukururama here? Munotonga pakati pavanhu nokururamisira here?

2 Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskens Børn retfærdigt?

Kwete, munofunga kusaruramisira mumwoyo menyu, uye maoko enyu anomanikidza panyika.

3 Nej, alle øver I Uret paa Jord, eders Hænder udvejer Vold.

Kunyange kubvira pakuberekwa, vakaipa vanofamba mukutsauka; kubva mudumbu ramai, vakaipa uye vanoreva nhema.

4 Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

Uturu hwavo hwakaita souturu hwenyoka, vakafanana nemhakure yadzivira nzeve dzayo,

5 Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

isingateereri maimbiro enʼanga kunyange zvazvo achiimba nouchenjeri hukuru.

6 og ikke vil høre paa Tæmmerens Røst, paa den kyndige Slangebesværger.

Vhunai mazino mumiromo yavo, imi Mwari; bvisai, imi Jehovha, mazino marefu eshumba!

7 Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

Ngavatsakatike semvura yapera kuerera; pavanowembura uta, miseve yavo ngaigomare.

8 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

Vafanane nehozhwa inonyakatika painofamba, kufanana negavamwedzi, ngavarege kuona zuva.

9 Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbaarent Foster, der aldrig saa Sol.

Hari dzenyu dzisati dzanzwa kupisa kweminzwa pamoto, ingava minyoro kana yakaoma, vakaipa vachakukurwa.

10 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede.

Vakarurama vachafara pavachatsivirwa, pavachashambidza tsoka dzavo muropa ravakaipa.

11 Den retfærdige glæder sig, naar han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod; Og Folk skal sige: »Den retfærdige faar dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer paa Jord!«

Ipapo vanhu vachati, “Zvirokwazvo vakarurama vachiri kungowana mubayiro; zvirokwazvo Mwari ariko anotonga nyika.”