< Salme 58 >

1 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam.
Til songmeisteren; «tyn ikkje»; av David, ein miktam. Tru de verkeleg med dykkar målløysa talar det som er rettferd? Og dømer de rett, de menneskjeborn?
2 Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskens Børn retfærdigt?
Nei, i hjarta lagar de til misgjerningar, i landet veg de ut vald som kjem frå dykkar hender.
3 Nej, alle øver I Uret paa Jord, eders Hænder udvejer Vold.
Dei ugudlege gjeng på avveg alt frå morsfang, ljugarane fer vilt alt frå morsliv.
4 Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.
Eiter hev dei som orme-eiter, dei er som ein dauv orm, som dytter øyra til,
5 Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre
so han ikkje høyrer på røysti åt tauvrekallen, han som vel kann trolla.
6 og ikke vil høre paa Tæmmerens Røst, paa den kyndige Slangebesværger.
Gud, slå inn tennerne i munnen deira, Herre, støyt sund jakslarne på dei unge løvor!
7 Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;
Lat deim kverva som burtrennande vatn! Legg nokon sine piler i bogen, so lat deim vera som utan odd!
8 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.
Lat deim vera som ein snigel, som løyser seg upp medan han gjeng, og liksom ei kvinna sitt ufullborne foster som ikkje hev set soli.
9 Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbaarent Foster, der aldrig saa Sol.
Fyrr dykkar grytor fær kjenna klungerriset, skal han blåsa det burt, både det friske og det som brenn.
10 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede.
Den rettferdige skal gleda seg, av di han ser hemn; han skal två sine føter i blodet av den ugudlege.
11 Den retfærdige glæder sig, naar han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod; Og Folk skal sige: »Den retfærdige faar dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer paa Jord!«
Og folk skal segja: «Det finst då frukt for den rettferdige; der er då ein Gud som dømer på jordi.»

< Salme 58 >