Salme 58

1 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam.

Til sangmesteren; "Forderv ikke"; av David; en gyllen sang. Mon I virkelig ved å tie taler hvad rettferdig er, dømmer hvad rett er, I menneskebarn?

2 Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskens Børn retfærdigt?

I hjertet arbeider I jo på misgjerninger, i landet veier I ut eders henders vold.

3 Nej, alle øver I Uret paa Jord, eders Hænder udvejer Vold.

De ugudelige er avveket fra mors fang av; de som taler løgn, farer vill fra mors liv.

4 Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

Gift har de lik ormegift; de er som en døv slange, som stopper sitt øre til,

5 Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

så den ikke hører på slangetemmernes røst, på ham som er kyndig i å besverge.

6 og ikke vil høre paa Tæmmerens Røst, paa den kyndige Slangebesværger.

Gud, slå deres tenner inn i deres munn, knus de unge løvers kinntenner, Herre!

7 Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

La dem forgå som vann som rinner bort! Legger nogen sine piler i buen, da la dem bli som uten odd!

8 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

La dem være som en snegl, som opløses mens den går, som en kvinnes ufullbårne foster, som ikke har sett solen!

9 Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbaarent Foster, der aldrig saa Sol.

Før eders gryter kjenner tornekvistene, skal han blåse dem bort enten de er friske eller i brand.

10 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede.

Den rettferdige skal glede sig, fordi han ser hevn; han skal tvette sine føtter i den ugudeliges blod.

11 Den retfærdige glæder sig, naar han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod; Og Folk skal sige: »Den retfærdige faar dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer paa Jord!«

Og menneskene skal si: Der er dog frukt for den rettferdige, det er dog en Gud som dømmer på jorden.