Salme 58

1 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam.

In finem, Ne disperdas, David in tituli inscriptionem. Si vere utique iustitiam loquimini: recta iudicate filii hominum.

2 Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskens Børn retfærdigt?

Etenim in corde iniquitates operamini: in terra iniustitias manus vestræ concinnant.

3 Nej, alle øver I Uret paa Jord, eders Hænder udvejer Vold.

Alienati sunt peccatores a vulva, erraverunt ab utero: locuti sunt falsa.

4 Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

Furor illis secundum similitudinem serpentis: sicut aspidis surdæ, et obturantis aures suas,

5 Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

quæ non exaudiet vocem incantantium: et venefici incantantis sapienter.

6 og ikke vil høre paa Tæmmerens Røst, paa den kyndige Slangebesværger.

Deus conteret dentes eorum in ore ipsorum: molas leonum confringet Dominus.

7 Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

Ad nihilum devenient tamquam aqua decurrens: intendit arcum suum donec infirmentur.

8 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

Sicut cera, quæ fluit, auferentur: supercecidit ignis, et non viderunt solem.

9 Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbaarent Foster, der aldrig saa Sol.

Priusquam intelligerent spinæ vestræ rhamnum: sicut viventes, sic in ira absorbet eos.

10 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede.

Lætabitur iustus cum viderit vindictam: manus suas lavabit in sanguine peccatoris.

11 Den retfærdige glæder sig, naar han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod; Og Folk skal sige: »Den retfærdige faar dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer paa Jord!«

Et dicet homo: Si utique est fructus iusto: utique est Deus iudicans eos in terra.