< Salme 58 >
1 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam.
ダビデがよみて「ほろぼすなかれ」といふ調にあはせて伶長にうたはしめたるミクタムのうた なんぢら黙しゐて義をのべうるか 人の子よなんぢらなほき審判をおこなふや
2 Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskens Børn retfærdigt?
否なんぢらは心のうちに惡事をおこなひ その手の強暴をこの地にはかりいだすなり
3 Nej, alle øver I Uret paa Jord, eders Hænder udvejer Vold.
あしきものは胎をはなるるより背きとほざかり生れいづるより迷ひていつはりをいふ
4 Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.
5 Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre
かれらの毒は蛇のどくのごとし かれらは蠱術をおこなふものの甚たくみにまじなふその聲をだにきかざる耳ふさぐ聾ひの蝮のごとし
6 og ikke vil høre paa Tæmmerens Røst, paa den kyndige Slangebesværger.
神よかれらの口の歯ををりたまヘ ヱホバよ壮獅の牙をぬきくだきたまへ
7 Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;
願くはかれらを流れゆく水のごとくに消失しめ その矢をはなつときは折れたるごとくなし給はんことを
8 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.
また融てきえゆく蝸牛のごとく婦のときならず産たる目をみぬ嬰のごとくならしめ給へ
9 Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbaarent Foster, der aldrig saa Sol.
なんぢらの釜いまだ荊蕀の火をうけざるさきに青をも燃たるをもともに狂風にて吹さりたまはん
10 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede.
義者はかれらが讎かへさるるを見てよろこび その足をあしきものの血のなかにてあらはん
11 Den retfærdige glæder sig, naar han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod; Og Folk skal sige: »Den retfærdige faar dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer paa Jord!«
かくて人はいふべし實にただしきものに報賞あり實にさばきをほどこしたまふ神はましますなりと