Salme 58

1 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam.

2 Er det virkelig Ret, I taler, I Guder, dømmer I Menneskens Børn retfærdigt?

3 Nej, alle øver I Uret paa Jord, eders Hænder udvejer Vold.

4 Fra Moders Liv vanslægted de gudløse, fra Moders Skød for Løgnerne vild.

5 Gift har de i sig som Slangen, den stumme Øgle, der døver sit Øre

6 og ikke vil høre paa Tæmmerens Røst, paa den kyndige Slangebesværger.

7 Gud, bryd Tænderne i deres Mund, Ungløvernes Kindtænder knuse du, HERRE;

8 lad dem svinde som Vand, der synker, visne som nedtrampet Græs.

9 Lad dem blive som Sneglen, opløst i Slim som et ufuldbaarent Foster, der aldrig saa Sol.

10 Før eders Gryder mærker til Tjørnen, ja, midt i deres Livskraft river han dem bort i sin Vrede.

11 Den retfærdige glæder sig, naar han ser Hævn, hans Fødder skal vade i gudløses Blod; Og Folk skal sige: »Den retfærdige faar dog sin Løn, der er dog Guder, som dømmer paa Jord!«