Salme 57
1 Til Sangmesteren. Al-tasjhet. Af David. En Miktam, da han flygtede ind i Hulen for Saul.
Au maître de chant. « Ne détruis pas. » Hymne de David, lorsque, poursuivi par Saül, il se réfugia dans la caverne. Aie pitié de moi, ô Dieu, aie pitié de moi, car en toi mon âme cherche un refuge; je m’abriterai à l’ombre de tes ailes, jusqu’à ce que la calamité soit passée.
2 Vær mig naadig, Gud, vær mig naadig, thi hos dig har min Sjæl søgt Ly; i dine Vingers Skygge søger jeg Ly, til Ulykken er drevet over.
Je crie vers le Dieu Très-Haut, le Dieu qui fait tout pour moi.
3 Gud, den Højeste, paakalder jeg, den Gud, der gør vel imod mig;
Il m’enverra du ciel le salut: — mon persécuteur m’accable d’outrages! — Séla. Dieu enverra sa bonté et sa vérité.
4 han sender mig Hjælp fra Himlen og frelser min Sjæl fra dem, som vil mig til Livs. Gud sender sin Naade og Trofasthed.
Je couche au milieu des lions, des hommes qui vomissent la flamme, qui ont pour dents la lance et les flèches, et dont la langue est un glaive tranchant.
5 Jeg maa ligge midt iblandt Løver, bo mellem Folk, der spyr Ild, hvis Tænder er Spyd og Pile, hvis Tunge er hvas som et Sværd.
Elève-toi au-dessus des cieux, ô Dieu, que ta gloire brille par toute la terre!
6 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
Ils avaient tendu un piège devant mes pas, déjà mon âme se courbait; ils avaient creusé une fosse devant moi: ils y sont tombés! — Séla.
7 Et Net har de udspændt for mine Skridt, deres egen Fod skal hildes deri; en Grav har de gravet foran mig, selv skal de falde deri. (Sela)
Mon cœur est affermi, ô Dieu, mon cœur est affermi; je chanterai et ferai retentir de joyeux instruments.
8 Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit Hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig,
Eveille-toi, ma gloire! Eveillez-vous, ma lyre et ma harpe! Que j’éveille l’aurore!
9 vaagn op, min Ære! Harpe og Citer vaagn op, jeg vil vække Morgenrøden.
Je te louerai parmi les peuples, Seigneur, je te chanterai parmi les nations.
10 Jeg vil takke dig, Herre, blandt Folkeslag, prise dig blandt Folkefærd;
Car ta fidélité atteint jusqu’aux cieux, et ta vérité jusqu’aux nues.
11 thi din Miskundhed naar til Himlen, din Sandhed til Skyerne. Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden!
Elève-toi au-dessus des cieux, ô Dieu, que ta gloire brille sur toute la terre!
