< Salme 56 >
1 Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.
Oh ʼElohim, ten compasión de mí, Porque el hombre me pisotea, me devora, Me oprime y me combate todo el día.
2 Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
Los que me asaltan me pisotean todo el día, Porque son muchos los que con soberbia pelean contra mí.
3 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
El día cuando temo, confío en Ti.
4 Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,
En ʼElohim, la Palabra de Quien alabo, En ʼElohim confío, no temeré. ¿Qué puede hacerme el hombre?
5 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
Todo el día pervierten mis palabras. Contra mí son todos sus pensamientos para mal.
6 De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.
Conspiran, acechan, observan atentamente mis pasos en acecho de mi vida.
7 De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.
Pésalos a causa de su perversidad. Con furia derriba los pueblos, oh ʼElohim.
8 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
Tomaste en cuenta mis huidas. Coloca mis lágrimas en tu botella. ¿No están ellas en tu rollo?
9 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.
El día cuando yo te invoque retrocederán mis enemigos. Esto sé porque ʼElohim está a mi favor.
10 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.
Oh ʼElohim, tu Palabra alabo, Oh Yavé, tu Palabra alabo.
11 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.
En ʼElohim confié, no temeré. ¿Qué puede hacerme el hombre?
12 Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
Oh ʼElohim, sobre mí están los votos. Te pagaré ofrendas de acción de gracias,
13 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.
Porque libraste mi vida de la muerte Y mis pies de tropezar, Para que ande delante de ʼElohim En la luz de los que viven.