< Salme 56 >

1 Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.
Para el músico jefe. Con la melodía de “Paloma silenciosa en tierras lejanas”. Un poema de David, cuando los filisteos lo apresaron en Gat. Ten piedad de mí, Dios, porque el hombre quiere engullirme. Todo el día me ataca y me oprime.
2 Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
Mis enemigos quieren engullirme todo el día, porque son muchos los que luchan orgullosamente contra mí.
3 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
Cuando tengo miedo, Pondré mi confianza en ti.
4 Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,
En Dios, alabo su palabra. En Dios, pongo mi confianza. No tendré miedo. ¿Qué puede hacerme la carne?
5 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
Todo el día tergiversan mis palabras. Todos sus pensamientos son contra mí para mal.
6 De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.
Conspiran y acechan, vigilando mis pasos. Están ansiosos por quitarme la vida.
7 De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.
¿Escaparán por la iniquidad? En la cólera, Dios arroja a los pueblos.
8 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
Tú cuentas mis andanzas. Pusiste mis lágrimas en tu contenedor. ¿No están en tu libro?
9 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.
Entonces mis enemigos se volverán el día que yo llame. Sé esto: que Dios es para mí.
10 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.
En Dios, alabaré su palabra. En Yahvé, alabaré su palabra.
11 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.
He puesto mi confianza en Dios. No tendré miedo. ¿Qué puede hacerme el hombre?
12 Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
Tus votos están sobre mí, Dios. Te daré las gracias por las ofrendas.
13 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.
Porque has librado mi alma de la muerte, y evitó que se me cayeran los pies, para que pueda caminar ante Dios a la luz de los vivos.

< Salme 56 >