Salme 56
1 Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.
Til sangmesteren; efter "Den målløse due på de fjerne steder"; av David; en gyllen sang da filistrene grep ham i Gat. Vær mig nådig, Gud! for mennesker vil opsluke mig; hele dagen trenger de mig med krig.
2 Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
Mine fiender søker å opsluke mig hele dagen; for mange er de som strider mot mig i overmot.
3 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
På den dag jeg frykter, setter jeg min lit til dig.
4 Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,
Ved Gud priser jeg hans ord; til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde kjød kunne gjøre mig?
5 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
Hele dagen forvender de mine ord; alle deres tanker er mig imot til det onde.
6 De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.
De slår sig sammen, de lurer, de tar vare på mine trin, fordi de står mig efter livet.
7 De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.
Skulde de undslippe tross sin ondskap? Støt folkeslag ned i vrede, Gud!
8 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
Hvor ofte jeg har flyktet, det har du tellet; mine tårer er gjemt i din flaske; står de ikke i din bok?
9 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.
Da skal mine fiender vende tilbake, på den dag jeg roper; dette vet jeg at Gud er med mig.
10 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.
Ved Gud priser jeg ordet; ved Herren priser jeg ordet.
11 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.
Til Gud setter jeg min lit, jeg frykter ikke; hvad skulde et menneske kunne gjøre mig?
12 Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
På mig, Gud, hviler løfter til dig; jeg vil betale dig med takksigelser.
13 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.
For du har fridd min sjel fra døden, ja mine føtter fra fall, så jeg kan vandre for Guds åsyn i de levendes lys.
