Salme 56
1 Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.
In finem, pro populo qui a sanctis longe factus est. David in tituli inscriptionem, cum tenuerunt eum Allophyli in Geth. Miserere mei, Deus, quoniam conculcavit me homo; tota die impugnans, tribulavit me.
2 Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
Conculcaverunt me inimici mei tota die, quoniam multi bellantes adversum me.
3 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
Ab altitudine diei timebo: ego vero in te sperabo.
4 Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,
In Deo laudabo sermones meos; in Deo speravi: non timebo quid faciat mihi caro.
5 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
Tota die verba mea execrabantur; adversum me omnes cogitationes eorum in malum.
6 De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.
Inhabitabunt, et abscondent; ipsi calcaneum meum observabunt. Sicut sustinuerunt animam meam,
7 De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.
pro nihilo salvos facies illos; in ira populos confringes.
8 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
Deus, vitam meam annuntiavi tibi; posuisti lacrimas meas in conspectu tuo, sicut et in promissione tua:
9 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.
tunc convertentur inimici mei retrorsum. In quacumque die invocavero te, ecce cognovi quoniam Deus meus es.
10 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.
In Deo laudabo verbum; in Domino laudabo sermonem.
11 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.
In Deo speravi: non timebo quid faciat mihi homo.
12 Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
In me sunt, Deus, vota tua, quæ reddam, laudationes tibi:
13 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.
quoniam eripuisti animam meam de morte, et pedes meos de lapsu, ut placeam coram Deo in lumine viventium.
