Salme 56

1 Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.

Ein gülden Kleinod Davids, von der stummen Taube unter den Fremden, da ihn die Philister griffen zu Gath. Gott, sei mir gnädig, denn Menschen schnauben wider mich; täglich streiten sie und ängsten mich.

2 Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

Meine Feinde schnauben täglich; denn viele streiten stolz wider mich.

3 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

Wenn ich mich fürchte, so hoffe ich auf dich.

4 Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,

Ich will Gottes Namen rühmen; auf Gott will ich hoffen und mich nicht fürchten; was sollte mir Fleisch tun?

5 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

Täglich fechten sie meine Worte an; all ihre Gedanken sind, daß sie mir Übel tun.

6 De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.

Sie halten zuhauf und lauern und haben acht auf meine Fersen, wie sie meine Seele erhaschen.

7 De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.

Sollten sie mit ihrer Bosheit entrinnen? Gott, stoße solche Leute ohne alle Gnade hinunter!

8 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

Zähle die Wege meiner Flucht; fasse meine Tränen in deinen Krug. Ohne Zweifel, du zählst sie.

9 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.

Dann werden sich meine Feinde müssen zurückkehren, wenn ich rufe; so werde ich inne, daß du mein Gott bist.

10 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.

Ich will rühmen Gottes Wort; ich will rühmen des HERRN Wort.

11 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.

Auf Gott hoffe ich und fürchte mich nicht; was können mir die Menschen tun?

12 Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

Ich habe dir, Gott, gelobt, daß ich dir danken will;

13 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.

denn du hast meine Seele vom Tode errettet, meine Füße vom Gleiten, daß ich wandle vor Gott im Licht der Lebendigen.