Salme 56

1 Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.

Au maître chantre. Sur « Colombe des térébinthes lointains ». Ecrit de David, lorsque les Philistins le saisirent à Gath. O Dieu! aie pitié de moi, car des hommes s'acharnent contre moi; toujours hostiles, ils m'oppriment;

2 Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

mes adversaires s'acharnent toujours, plusieurs me sont insolemment hostiles.

3 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

Dans mon jour d'alarmes, je mets en toi ma confiance.

4 Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,

Je fais gloire de Dieu, de sa parole, je me confie en Dieu, je ne crains rien: que me feraient des mortels?

5 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

Toujours ils rendent mes affaires pénibles; toutes leurs pensées sont de me nuire.

6 De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.

Ils se liguent, ils épient et observent mes pas, car ils en veulent à ma vie.

7 De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.

A la faveur du mensonge, ils savent échapper. Dans ta colère, ô Dieu, rabaisse les peuples!

8 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

Tu comptes mes fuites! Recueille mes larmes dans ton urne! Ne sont-elles pas inscrites dans ton livre?

9 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.

Alors mes ennemis reculeront, si je prie; je le sais! Dieu est pour moi.

10 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.

Je fais gloire de Dieu, de sa parole, je fais gloire de l'Éternel, de sa parole,

11 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.

je me confie en Dieu, je ne crains rien: que me feraient des mortels?

12 Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

O Dieu! je suis lié par les vœux que je t'ai faits: il faut que je te rende mes actions de grâces.

13 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.

Car tu as sauvé mon âme de la mort, et même mon pied de la chute, afin que je marche devant Dieu, à la lumière de la vie.