Salme 56

1 Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.

O Dieu, aie pitié de moi, car les hommes me poursuivent; tout le jour ils me font la guerre, ils me pressent.

2 Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

Tout le jour mes adversaires me poursuivent; car plusieurs font la guerre contre moi, ô Dieu Très-Haut!

3 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

Le jour où je craindrai, je me confierai en toi.

4 Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,

Je louerai Dieu et sa promesse; je me confie en Dieu, je ne crains rien; que me ferait l'homme?

5 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

Tout le jour ils tordent mes paroles; ils ne pensent qu'à me nuire.

6 De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.

Ils s'assemblent; ils se tiennent cachés; ils observent mes pas, car ils en veulent à ma vie.

7 De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.

Ils comptent sur l'iniquité pour se sauver. O Dieu, précipite les peuples dans ta colère!

8 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

Tu comptes mes allées et mes venues; mets mes larmes dans tes vaisseaux; ne sont-elles pas dans ton livre?

9 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.

Le jour où je crierai à toi, mes ennemis seront repoussés en arrière; je sais que Dieu est pour moi.

10 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.

Je louerai Dieu et sa promesse; je louerai l'Éternel et sa promesse.

11 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.

Je m'assure en Dieu; je ne crains rien; que me ferait l'homme?

12 Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

O Dieu, j'accomplirai les vœux que je t'ai faits; je te rendrai des actions de grâces.

13 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.

Car tu as délivré mon âme de la mort et mes pieds de chute, afin que je marche devant Dieu, dans la lumière des vivants.