Salme 56

1 Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.

Au chef de musique. Sur Jonath-Élem-Rekhokim. De David. Mictam; quand les Philistins le prirent dans Gath. Use de grâce envers moi, ô Dieu! car l’homme voudrait m’engloutir; me faisant la guerre tout le jour, il m’opprime.

2 Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

Mes ennemis voudraient tout le jour m’engloutir; car il y en a beaucoup qui me font la guerre, avec hauteur.

3 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

Au jour où je craindrai, je me confierai en toi.

4 Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,

En Dieu, je louerai sa parole; en Dieu je me confie: je ne craindrai pas; que me fera la chair?

5 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

Tout le jour ils tordent mes paroles; toutes leurs pensées sont contre moi en mal.

6 De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.

Ils s’assemblent, ils se cachent, ils observent mes pas, car ils guettent mon âme.

7 De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.

Échapperont-ils par l’iniquité? Dans ta colère, ô Dieu, précipite les peuples!

8 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

Tu comptes mes allées et mes venues; mets mes larmes dans tes vaisseaux; ne sont-elles pas dans ton livre?

9 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.

Alors mes ennemis retourneront en arrière, au jour où je crierai; je sais cela, car Dieu est pour moi.

10 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.

En Dieu, je louerai sa parole; en l’Éternel, je louerai sa parole.

11 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.

En Dieu je me confie: je ne craindrai pas; que me fera l’homme?

12 Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

Les vœux que je t’ai faits sont sur moi, ô Dieu! je te rendrai des louanges.

13 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.

Car tu as délivré mon âme de la mort: [ne garderais-tu] pas mes pieds de broncher, pour que je marche devant Dieu dans la lumière des vivants?