Salme 56
1 Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.
To the Overseer. — 'On the Dumb Dove far off.' — A secret treasure of David, in the Philistines' taking hold of him in Gath. Favour me, O God, for man swallowed me up, All the day fighting he oppresseth me,
2 Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
Mine enemies have swallowed up all the day, For many [are] fighting against me, O most High,
3 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
The day I am afraid I am confident toward Thee.
4 Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,
In God I praise His word, in God I have trusted, I fear not what flesh doth to me.
5 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
All the day they wrest my words, Concerning me all their thoughts [are] for evil,
6 De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.
They assemble, they hide, they watch my heels, When they have expected my soul.
7 De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.
By iniquity they escape, In anger the peoples put down, O God.
8 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
My wandering Thou hast counted, Thou — place Thou my tear in Thy bottle, Are they not in Thy book?
9 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.
Then turn back do mine enemies in the day I call. This I have known, that God [is] for me.
10 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.
In God I praise the word, In Jehovah I praise the word.
11 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.
In God I trusted, I fear not what man doth to me,
12 Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
On me, O God, [are] Thy vows, I repay thank-offerings to Thee.
13 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.
For Thou hast delivered my soul from death, Dost Thou not my feet from falling? To walk habitually before God in the light of the living!
