Salme 56

1 Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.

`In Ebreu thus, To the ouercomyng on the doumb culuer of fer drawing awei, the comely song of Dauid, whanne Filisteis helden hym in Geth. `In Jeroms translacioun thus, To the ouercomer for the doumb culuer, for it yede awei fer. Dauid meke and symple made this salm, whanne Palesteyns helden hym in Geth. God, haue thou merci on me, for a man hath defoulid me; al dai he impugnyde, and troublide me.

2 Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;

Myn enemyes defouliden me al dai; for manye fiyteris weren ayens me.

3 mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!

Of the hiynesse of dai Y schal drede; but God Y schal hope in thee.

4 Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,

In God Y schal preise my wordis; Y hopide in God, Y schal not drede what thing fleisch schal do to me.

5 og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?

Al dai thei cursiden my wordis; ayens me alle her thouytis weren in to yuel.

6 De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.

Thei schulen dwelle, and schulen hide; thei schulen aspie myn heele.

7 De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.

As thei abiden my lijf, for nouyt schalt thou make hem saaf; in ire thou schalt breke togidre puplis.

8 Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!

God, Y schewide my lijf to thee; thou hast set my teeris in thi siyt. As and in thi biheest, Lord;

9 Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.

thanne myn enemyes schulen be turned abak. In what euere dai Y schal inwardli clepe thee; lo! Y haue knowe, that thou art my God.

10 Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.

In God Y schal preise a word; in the Lord Y schal preyse a word.

11 Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.

Y schal hope in God; Y schal not drede what thing a man schal do to me.

12 Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?

God, thin auowis ben in me; whiche Y schal yelde heriyngis to thee.

13 Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.

For thou hast delyuerid my lijf fro deth, and my feet fro slidyng; that Y pleese bifore God in the liyt of hem that lyuen.